De nye europæiske kostanbefalinger
Endelig kom de! Ja, jeg lyder måske som et lille barn, der har fået serveret en skål fredagsslik. Jeg har ventet spændt på de nye opdaterede europæiske kostanbefalinger for personer med diabetes. De er rettet mod sundhedsprofessionelle, så vi kan yde forskningsbaseret rådgivning. Vi ved, at sundhedsfremmende kost er essentielt for at fremme livskvaliteten og forlænge livet for personer med diabetes. Men desværre er der stor forvirring om, hvordan man bedst griber sine kostvaner an, når man har diabetes. Som rapporten fint beskriver, har vi alle helt individuelle kostpræferencer. Der findes ikke én rigtig måde at spise på, når man har diabetes. Derfor giver kostanbefalingerne en bred vifte af muligheder, der kan matche dine personlige, sociale og kulturelle præferencer. Samtidig skal kostrådgivningen tage udgangspunkt i individets kompetencer og motivation, hvorved der sammen med sundhedsprofessionel kan findes en kostplan, der er skræddersyet til dig. Lad os dykke ned i rapportens overordnede konklusioner.
Forebyggelse af type 2-diabetes
Under mit sygeplejestudie husker jeg tydeligt undervisningen i type 2-diabetes og genetik. Én af mine lektorer fremviste forskning, der pegede på, at børn af forældre med sygdommen, havde 40-80 procent sandsynlighed for selv at udvikle sygdommen. Ud fra den statistik, fik jeg hurtigt dannet mig indtrykket af, at sygdommen er primært genetisk drevet. Her har min holdning ændret sig. Genetisk sammensætning kan øge risikoen, men ifølge rapporten er vores livsstil formentlig mere afgørende (1, 2, 3). Der er efterhånden ret god evidens for, at intensive livsstilsændringer kan forebygge type 2-diabetes for dem, der har en øget risiko for at udvikle sygdommen. Generelt viser studierne, at minimum 5 procent vægttab bør tilstræbes for bedre forebyggelse. I de kliniske studier opnås dette typisk med en kaloriereduceret kost og øget fysisk aktivitet (4). Foruden vægttab, er der også visse kostmønstre og kostvaner, der er forbundet med en forebyggende effekt. Sundhedsfremmende kostmønstre kunne være nordisk kost, middelhavskost eller vegetarisk kost (5, 6, 7, 8). De nævnte kostvalg i rapporten er frugt, fuldkorn, grøntsager og fokus på kostfibre (9, 10, 11). Men hvad nu, hvis du allerede har udviklet type 2-diabetes? Kan sygdommen bedres og er vægttab stadig afgørende?
Vægttab - en vigtig del af behandlingen
Der er efterhånden bred konsensus om, at type 2-diabetes er en sygdom forårsaget primært af ophobning af fedt i muskler, lever og bugspytkirtel. Ophobningen af fedt nedsætter insulinfølsomhed i leveren og musklerne, mens det med tiden forværrer funktionen af de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen (12, 13). Det er en af hovedårsagerne til, at overvægt er forbundet med sygdommen. Derudover tyder det også på, at betacellernes funktion også forringes med alderen, hvorfor en højere alder også er en risikofaktor (14). Vi kan ikke gøre så meget ved vores alder. Den skrider fremad som uret tikker. Derimod kan vi potentielt gøre noget ved fedtophobningen. Det er muligvis den bedste måde at forbedre sin insulinfølsomhed og blodsukkerreguleringen på. Man taler her om et nyt anerkendt begreb inden for behandling af type 2-diabetes. Det er remission.
Jeg plejer at kalde det bedring eller en tilstand, hvor sygdommen er i bero, men kan altid komme krybende tilbage. Bedring betragtes som en tilstand, hvor man i tre måneder eller mere har bragt sit langtidsblodsukker ned under 48 mmol/mol uden brugen af medicinsk behandling (selvfølgelig i samarbejde med egen læge!) (15). Der er enighed om, at bedring bedst opnås gennem vægttab på 10-15 procent af sin kropsvægt (16). Den bedste måde at opnå dette vægttab på, har vist sig at være kaloriefattig kost i 12-20 uger. Flere studier viser, at 840 kalorier om dagen fra væskebaserede måltidserstatninger, har en rigtig god effekt. Det kan medføre et hurtigt og stort vægttab, der kan bringe bedring af sygdommen med sig. For personer, der maksimalt har haft sin diagnose i 6 år, kan et vægttab på 15 procent eller mere sikre bedring hos mere end 80 procent (17, 18). Det betyder, at vægttab tidligt i sygdomsforløbet kan bidrage til en stor bedring i blodsukkerreguleringen og formentlig fjerne behovet for medicin. I hvert fald for de fleste personer. Der er også observeret bedring hos personer, der har haft sygdommen i 10-20 år (19). Bedringsmulighederne er meget individuelle, men det tyder på, at være mest muligt med kort diagnosevarighed og jo yngre man er. Det skyldes formentlig, at betacellernes funktion forværres desto ældre man bliver og jo længere, man har haft type 2-diabetes (20, 21, 22).
Udover kaloriefattig kost fra væskebaserede måltidserstatninger, er der også andre måder man kan opnå et vægttab på. Generelt er anbefalingerne, at næringsrig kost og motion er fundamentet for diabetesbehandling. Dette bør introduceres før medicinsk behandling (23, 24). Vægttab kræver ingen specifik fordeling af kulhydrater, fedt og protein. Enhver kostform, der sikrer dig færre kalorier end du forbrænder, kan bidrage til et vægttab (25, 26).
Kulhydrater - hvad er status?
Der har de seneste år været stor fokus på at reducere indtaget af kulhydrater for personer med type 2-diabetes. Ifølge de nye europæiske kostanbefalinger for personer med diabetes bør kulhydrater ikke nødvendigvis reduceres. En reduktion af kulhydrater kan nemlig vanskeliggøre deres anbefaling om at indtage minimum 35 gram kostfibre om dagen (27). Der synes ikke at være nogen forværring af blodsukkerreguleringen ved at indlemme intakte fuldkorn, bælgfrugter, frugt, grøntsager, som er naturligt rige på kostfibre og indeholder kulhydrater (28, 29, 30, 31). Disse fødevarer bør indgå dagligt i en sundhedsfremmende diabeteskost, hvilket gør det betydeligt nemmere at komme op på den anbefalede mængde af kostfibre. Det handler om at prioritere de sundeste varianter af kulhydrater frem for fx slik, bagværk, juice og fødevarer med tilsat sukker (selvom maksimalt 10 procent af dagens kalorier kan komme herfra. Gerne mindre). Alternativt anbefales brugen af sødemidler som erstatning for det tilsatte sukker.
Kulhydratreducerede kostformer er blevet mere populære, men de samlede store analyser finder ikke, at disse kostformer er mere effektive på den lange bane end kostformer med højere kulhydratindhold. Her peger forskerne på, at der ikke er forskel i gevinsterne for blodsukkerreguleringen, vægthåndtering, fedt i blodet og blodtryk (32, 33, 34, 35). Generelt ser det ud til, at der kan vælges frit på de fleste hylder i forhold til mængden af kulhydrat i kosten forudsat, at de sundeste varianter prioriteres. Dog er der en undtagelse. I rapporten fraråder de konsekvent ketose kost. Det skyldes mange faktorer. For det første er der en vis usikkerhed i forhold til næringsstoffer og risiko for mangel på visse vitaminer og mineraler (36, 37, 38, 39, 40, 41, 42). For det andet er de forbundet med øget LDL-kolesterol (dårlig nyt for kredsløbet) og der mangler langvarig data på området (43, 44, 45). Hvis man vælger at følge denne kostform, anbefales det, at du rådfører dig med en klinisk diætist for at sikre, at du ikke indtager for meget mættet fedt, for få kostfibre og kommer i mangel af visse mikronæringsstoffer (46, 47).
De bedste daglige fedtkilder
De daglige fedtkilder bør primært være fra plantebaserede kilder i form af nødder, frø, avocado eller planteolier (48). Ligesom konsensus fra Hjerteforeninger verden over, bør mættet fedt fra rødt kød, forarbejdet kød, smør, kokos- eller palmeolie begrænses. Det skyldes primært, at for meget mættet fedt kan bidrage til øget LDL-kolesterol, hvilket videre kan øge risikoen for at udvikle åreforkalkning og hjerte-kar-sygdomme (49, 50, 51). Forskning peger også på, at udskiftning af mættet fedt med fødevarer rige på flerumættede og enkeltumættede fedtsyrer, kan lede til en bedre insulinfølsomhed og langtidsblodsukker. Her kunne fisk i stedet for rødt kød også være fordelagtigt (52). En anden fordel kan også være, hvis man udskifter lidt af sit røde kød med fx bælgfrugter, fuldkorn eller andre fiberrige fødevarer. Det kan være gode nyheder for kredsløbet (53, 54). Men det synes ikke at være til fordel at udskifte mættet fedt med simple kulhydrater som nævnt ovenfor (55).
Vigtige fødevarer og sunde kostmønstre
Forskerne bag de nye kostanbefalinger lægger særlig vægt på seks fødevaregrupper, der bør inkluderes hver dag. Grundet den stærke evidens inden for fiberrige fødevarer og blodsukkerregulering, er der store fordele i at indlemme frugt, grøntsager, intakte fuldkorn, bælgfrugter, nødder og frø (56). Intakte fuldkorn skal forstås som hele synlige korn/gryn. Her er havregryn også iblandt. Stivelsesholdige grøntsager som kartofler og rodfrugter kan indgå, men bliver indtaget for stort, kan de med fordel erstattes af fx kål, bladgrønt eller andre ikke-stivelsesrige grøntsager. I frugt kategorien sætter forskerne fokus på bær, som en frugttype, der kan være rigtig gode nyheder for dig, der ønsker bedre metabolisk sundhed (57, 58).
For at sikre de seks vigtige fødevaregrupper dagligt, anbefaler forskerne specifikt tre typer af kostmønstre, hvori alle indgår. Samtidig har forskning vist, at de tre kostmønstre er forbundet med en lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme og forbedring af blodsukkeret. De tre kostmønstre er vegetarisk kost, nordisk kost eller middelhavskost (59).
Konklusion over de nye kostråd
Generelt peger de nye kostråd i retning af en fiberrig og planterig kost, som værende gavnlig for blodsukkerreguleringen og potentielt vægttab. Der findes ikke én enkelt kostform med én bestemt fordeling af kulhydrater, fedt eller protein, som er “rigtig” eller bedre end andet. Det er godt, for det betyder, at kosten kan sammensættes mere eller mindre således, at den tilpasser dine personlige præferencer og behov.
Jeg er glad for at se, at tilgangen med kaloriefattig kost bliver anbefalet. Denne tilgang er muligvis ikke for alle, men det er hidtil den bedst observerede måde, hvorpå der kan opnås bedring (opnå almindelig blodsukkerregulering uden brug af medicin), hvis man er tæt på sit diagnosetidspunkt. Der kan formentlig opnås bedring gennem et større vægttab med en hvilken som helst kostform, men dette er ikke lige så veldokumenteret i forskningen.
